En måned!!

Hej igen.. Bliver desværre nødt til at beklage endnu engang for først at skrive herinde nu, men har en god undskyldning! Havde skrevet et super godt og langt indlæg på min telefon en aften og da jeg, dagen efter, ville skrive det færdigt var det væk!!! Har derfor bare ikke kunnet overskue at starte forfra før nu :-) Men sorry sorry. Udover at jeg har det godt ved ingen jo hvad der foregår.

Har tænkt mig at dele det her indlæg op i flere dele, da det ellers kommer til at være en hel roman - så meget er der virkelig sket. Kan ikke engang huske hvor jeg sluttede sidst, men går udfra at det var der omkring hvor jeg ankom til Californien. Men ja, jeg ankom! Efter min lange lange tur fra New York stod familien så der - for enden af rulletrappen! Med banner, mine trøjer på og hele molevitten. De var/er søde udover al forventning, dog var det ret sent og jeg var smadret. Turen hjem til huset var også lang og jeg var meget taknemmelig over at kunne få lov til at sove så længe jeg ville dagen efter - det skete dog ikke. Omkring kl. 7 stod der en lille bandit ved min seng og ville se film på min iPad, haha det var så den søvn.

Et lille billede af min seng

De havde lavet en billede kollage til mig!

Jeg valgte at stå op sammen med Kaitlyn og der gik ikke længe før det bankede på døren! Det viste sig så at jeg havde modtaget en buket blomster. Der sker nemlig det at jeg er så heldig at have enormt søde host bedsteforældre også! hehe. De havde/har undersøgt så meget om Danmark og er rigtige nysgerrige om landet og det synes jeg er så fedt. I denne omgang havde de så undersøgt hvad Danmarks national blomst er og sendt mig blomster efter det - betænksomt og sødt af dem! Nedenfor kan i se et billede af dem - beklager at det er lidt sløret. 

Den fine buket blomster jeg fik tilsendt.

Hele lørdag blev ellers brugt på at jeg blev vist rundt i området og lærte nogle veje at kende - som f.eks. til pigernes skole, supermarkeder osv. Til aftensmad lavede familien lækre tacos med grillet steak i. Super yummi in my tummy! Ved ikke om jeg har nævnt det her før, men jeg er jo så heldig at min værts mor havde valgt at tage fri fra hendes arbejde de første to uger af mit ophold, så jeg kunne blive sat godt ind i tingene osv. Det resulterede dermed i at vi hele den første uge hyggede med film hver aften i "film-stuen" eller hvad man nu skal kalde den. Hele den første uge havde pigerne også fri fra skole - eller de var ikke begyndt endnu, så vi havde dem med rundt overalt - også erinder osv. God mulighed for at lære dem bedre at kende og at de kunne vænne sig til mig. Kan desværre ikke huske hvad vi lavede første uge i detaljer, men ved at vi bl.a. fik skaffet mig en telefon, besøgte en amerikansk diner, så forskellige gigantisk supermarkeder (såsom Costco), var på en playdate og når ja! Vi var også til et trunk show om fredagen. Lad mig prøve at uddybe :-) Min værts mor har med smykke mærket stella and dot at gøre - eller dvs. at hun er personlig stylist for mærket. Det indebære at hun får veninder til at holde et så kaldt "trunkshow", hvor deres veninder kommer og tjekker min værtsmors smykker ud og kan derefter købe/bestille dem selv. Det min værts mor skal gøre er at hjælpe de her kvinder med sætte smykker sammen m.m. og ja, få dem til at købe nogle og så få hun løn udfra det. Det er kun noget hun gør som en hobby, men det er enormt sjovt og jeg er allerede blevet en del af det - igen dvs. at jeg hjælper hende. Anyways det var så den første uge af mit ophold her og jeg er super taknemmelig for at de gjorde så meget for at tage godt imod mig og jeg ved ikke hvad. Det har jeg gjort at jeg føler mig hjemme og kan slappe af og nyde mit ophold i stedet for at være plaget af alt for meget hjemve - siger ikke at det ikke er der - siger bare at det ikke fylder lige så meget :-) Nedenfor denne tekst kan i se forskellige billeder fra første uge. 

Fra trunkshowet.

Fra trunkshowet.

Udenfor dineren med pigerne. 

Fra trunkshowet. 

Det jeg fik på dineren. 

Fra playdaten

Fra dineren - vi spillede musik på den og det var ALT for højt 

Børnemenu på dineren (i bagagerummet lå der en oreo) 

Min bil herovre.


Som sagt er det her oplæg inkl. billeder KUN fra første uge. Skal nok indhente de andre to i den her uge. Håber i alle har det godt og at i kan forstå mine kravetær - hehe.

SORRY!!!

For først at skrive herinde nu! Ved godt at jeg er dum og at i gerne vil høre hvad der foregår, men der har simplethen overhovedet ikke været tid til det. Det har i hvert fald været i blanding af at der er sket vildt meget og at mit overskudsniveau har været lig nul! Hver gang jeg har haft lidt tid til det, har jeg faktisk bare sovet i stedet.

Men nu hvor jeg endelig er tilstede og har lidt tid så vil jeg med glæder fortælle jer at... JEG ER OK :-D Og jeg har det super. Tror virkelig at jeg er en af de Au Pairs som har været enormt heldig og endt ved en super sød familie. Siden jeg er første Au Pair hos familien var jeg til at starte med lidt nervøs omkring det hele - man ved jo aldrig om det er en god eller dårlig ting. I dette tilfælde er det en vildt god ting. De er så søde og åbne og omsorgsfulde overfor mig og det er virkelig dejligt. Jeg er bliver generelt set - ret forkælet, hehe.

Nå, men lad os starte med sidst jeg skrev. Det var jo den dag jeg skulle afsted! Nervepirrende dag.. Jeg var dog så heldig at rejse med en masse andre søde Au Pair damer, så det gjorde det hele meget lettere - det eneste problem var faktisk bare de 300 kr. jeg skulle betale for overvægt at baggage..... Som andre der har været i New York nok ved, så er turen enormt lang! Jeg plejer endda at være en af de heldige som kan sove i flyveren, men ikke denne gang. Fik for det første ikke lov til at sidde i nærheden af nogen af de andre piger. For det andet endte jeg med at rykke plads intet mindre end tre gange, for at hjælpe familier med at kunne sidde sammen. Jeg endte så mellem to mænd og en tv-skærm der ikke virkede. Det var virkelig en lang og smertefuld flyvetur - også bare fordi man lige har sagt farvel til sin familie, som man ikke kommer til at se i lang tid!

Ankomst! Endelig i New York - fedt! Vi endte dog først med at være ved skolen kl. 12 eller 1 om natten, så det var ret træls. Helt generelt om træningsskolen så var det noget lort. Værelserne (inkl. sengene!!) var virkelig det værste. Og siden jeg ankom så sent som jeg gjorde, betød det at jeg skulle liste ind på mit værelse, hvor der allerede lå tre fremmede og sov. En anden ting var at jeg havde den øverste køje.... Jeg skulle - midt om natten - forsøge at redde en knirkende seng, mens en anden lå og sov under mig. Og alle jer som kender mig ved hvor lille jeg er, så det var ikke succesfuldt. Endte med at give op og bare ligge mig ovenpå lagnerne, så jeg ikke vækkede de andre. Udover det, så fik jeg ikke meget søvn den nat. Det var varmt, ubehageligt og jeg lå i samme værelse som tre andre fremmede. Herunder kan i se et billede af hvordan værelset så ud den dag vi tog afsted (jeg sov i øverst køje til højre):

Okay, kort og godt om træningsskolen i New York. Var SÅ glad for at have mine danske piger der! Vi blev hurtigt rigtig gode venner og jeg var endnu mere heldig med at gå i klasse med en af dem hele ugen. Dagene var nemlig enormt lange og vi havde timer fra kl. 08 om morgenen til kl. 19-21 om aftenen! No joke. Bade/toilet/spiseforholdene var efterskoleagtige og ikke noget at råbe hurra for, men we made it work og hyggede os ellers bare sammen. Glemte at tage billeder det meste af ugen har dog lige et par af maden (og ja det ser fint nok ud, men det smagte altså ikke heeelt så godt :-D Heldigt der også var salat bar).

Dag to (tirsdag d. 15/7) var super cool. Min værstfamilie havde nemlig betalt skolen for at jeg kunne få en taske med en masse cool ting i! + de betalte min tur til New York. Jubii! Virkelig sødt og betænksomt af dem. I den taske var der bl.a. gavekort til Starbucks, Panera bread og alt betalt, så jeg kunne komme op og se Top of the Rock ved Rockefeller Center. Men ja, mandag, tirsdag og onsdag var bare dage med en masse skole. For det meste rigtig lange dag. Onsdag var dog cool, fordi der komme en amerikansk politimand og skulle fortælle om nogle regler osv. i USA - Han var SÅ sjov og cool. Torsdag formiddag brugte vi på at lære amerikansk CPR og på at få et certifikat på at vi kunne det hele, da kl. så endelig blev 14 skulle vi afsted!! Super cool. Vi var på guidet tur rundt i New York og derefter oppe og se Top of the Rock. Vores tour blev dog ikke så lang, da vi var i trafikprop næsten hele tiden. Trafikken var virkelig slem, og vi fandt så ud af at det var fordi de havde spærret vejene, da Obama var på besøg. Vi havde derefter kun to timer i New York før vi skulle mødes igen og hjem. Jeg har været i New York før og vidste godt at det slet ikke var nok tid! Det var det heller ikke. Det er meget begrænset hvad man kan nå at se og hvor langt man kan gå fra mødestedet på så kort tid. Vi var tilbage ved skolen virkelig sent og fik instrukser om at vi skulle have pakket færdig, da der ingen tid ville være morgen efter. Dette betød at vi endnu engang kom i seng virkelig sent og skulle meget tidligt op næste morgen. Herunder er lige et billede af hvad der var i tasken fra familien:

Det var sørgeligt allerede at skulle sige farvel til pigerne, men mig og en pige der hedder Heidi, skulle heldigvis flyve til det samme sted! Det var en laaang rejse dag den fredag. Vi stod op om morgenen ved 6-tiden, forlod træningsskolen ved 9-tiden og landede først i Sacramento ved 1-2 tiden om natten.  Først af alt skulle vi vente mange timer i JFK. Der gik to timer før vi overhovedet kunne checke ind. Dernæst skulle vi vente 4 timer inde i selve lufthavnen på at vi kunne boarde. Flyet vi skulle flyve med til Phoenix var meget ustabilt og vi hoppede op og ned hele turen (som var på 5 timer). Flyet fra Phoenix til Sacramento var fint nok - dog var der en uhyggelig mand, som hele tiden prøvede at tage billeder af os! På ingen af turene fik vi sovet, spist eller slappet af. Der var nemlig ingen tv-skærm, der blev ikke serveret noget og folk var creepy. haha. I det mindste havde jeg Heidi med mig. Det var så ærgerligt at jeg var så smadret og udhungret da jeg skulle møde familien for første gang, da de havde gjort så meget ud af at komme og hente mig. Folk har nok set billeder af det på facebook, da min søde hostmor har slået en del op, men det var bare så fantastisk. De havde lavet et skilt, de havde mine trøjer på og de var bare mega søde. Det var virkelig ærgerligt at kl. var så mange for pigerne er jo kun 4 og de var trætte. Der er var noget galt med baggage båndet, så vi skulle vente i en halv time eller lign. for at få alt min baggage - bummer.

Siden jeg er ankommet til familie for lidt over en uge siden er der sket SÅ meget. Det er helt ubeskriveligt så meget der er sket og en ting er helt sikkert. Der er ikke plads til det i dette blog oplæg! LOVER at jeg nok skal opdatere min blog lidt oftere fra nu af og at i nok skal få lov til at høre alt om min første tid i sunny California :-)

Herunder er det lidt random billeder fra den første uge:

Selfie tid ved Top of the Rock! Haha

Den sjove politimand.

Træningsskolen

Pigerne :-) Fra højre: Dennie, Heidi, mig, Line og Maika.

Afsked med pigerne. Fra højre: Maika, Dennie, Heidi, mig og Line.

Klasselokalet 

Det eneste sted man kunne få net var på gangen :-D 

Sløret billede af mig i Study Hall. 

Endnu et sløret billede af mig og Heidi der havde det sjovt inden timen begyndte. 

Nu er det nu!

Hej alle!

SÅ føler jeg officielt at jeg er på vej. Tog her til eftermiddag med min far og min yngste bror til København, hvor vi skal overnatte i min fars lejlighed inden afrejsen i morgen eftermiddag. Jeg føler mig virkelig heldig med at jeg har et sted i København at overnatte, da en god nats søvn er enormt vigtigt inden en laaaang rejsedag i morgen + en generel travl uge med en masse nye indtryk i næste uge. Kan slet ikke begynde at beskrive hvordan denne uge har været - for på den ene side har det været super fantastisk at kunne bruge en masse tid med venner og familie og sige farvel og slappe af og alt det der, men på den anden side har det også bare været sindssygt hårdt. Tårer, grin og en masse kram har stået på menuen hele ugen og jeg har virkelig følt kærligheden fra alle mine venner og familie. Jeg ved ikke hvordan andre har gjort det, men jeg har ikke valgt at holde en afskedsfest eller middag op til min afrejse. Jeg har derimod valgt at kombinere det med mit studentergilde, som jeg så også holdte i den "sidste" ende af studenterperioden. Min mor og jeg kom inden mit studentergilde på at vi ville skaffe en bog, som så skulle være i omløb til mit studentergilde, hvor folk kunne male, tegne eller skrive en lille hilsen som jeg kunne få med på vejen. Bogen er ikke noget specielt, men det har en kæmpe betydning for. Herunder kan i se hvordan den sådan nogenlunde ser ud:

Udover det har der jo været kaos i mit hus de sidste par dage pga. pakning. Jeg har bogstaveligtalt tømt ALT mit tøj ud fra værelset og så camperet med det inde i stuen i 4 dage eller sådan noget. Har fået smidt rigtig meget ud, men har også bare gerne villet have så meget med.. Da jeg vejede mine kufferter for første gang i dag stod det klart at jeg havde misforstået noget - havde sammenlagt 10 kilos overvægt! DUMT. Og træls, for ville bare rigtig gerne have alt med mig. Det endte så ud i at jeg blev nødt til at kassere MANGE sko :-( Og en del andre ting. Nu har jeg så samlet set omkring 2 kilos overvægt og håber dermed at det går. Reglerne er nemlig dem at jeg må have 20 kg med i baggage og 10 kg med i håndbaggage. Håber at det kommer til at gå - ellers må jeg jo betale den der dumme "fee" for at have et par kilo i overvægt. Kan simpelthen ikke tage mere ud af den kuffert. STRESSENDE. Synes heller ikke at det er særlig mange kilo når man tænker på at det er hele ens liv man pakker ned.

Et lille billede af alt min baggage :-)

Som sagt, så er jeg godt på vej nu og jeg begynder også lige så stille at føle mig klar. Der er mange "up's" and "down's" ved det her med at jeg rejser. Sagde fx farvel til min søde og dejlige mammi i dag. Smertefuldt og så alligvel uforståeligt at jeg ikke kommer til at se hende i rigtig lang tid. Gad vide hvornår jeg kommer til at forstå at alt det her er virkeligt. En optur er så derimod og at min hostmom's far skrev til mig i går - altså pigernes morfar. Han var så sjov og sød og udtrykkede hvor meget ham og hans kone glædede sig til at møde mig og til jeg blev en del af familien. Det er jo deres første Au Pair i familien, så de glæder sig også så meget til at finde ud af hvad det hele går ud på og hvordan det egentligt fungere. Alt andet lige er jeg blevet venner med ham på facebook nu og han kommentere og liker en del af mine billeder - så sødt! føler mig så velkommen og nærmest som en del af familien på forhånd! JUBII 

Det var alt for denne gang! Næste gang jeg skriver er det fra New York CITAAAAYYY, så det bliver spændende hvad der kommer til at ske. 

Countdown: 1 DAG!!!!!!!

Ps: jeg har valgt at medbringe rugbrød og noget dåsetun med til New York, da jeg har hørt at maden er meget ringe på St. John's University og jeg vil ikke sulte en hel uge :D Ved ikke om det passer, men vil hellere være på den sikre side. 

Knus 

5 DAGE!!!!!

Forstår det slet ikke - heller ikke når jeg skriver det.. Der er nu kun 5 dage til jeg forlader mit hjem i lille Vejle og rejser mod det store USA. Eller ikke helt faktisk ;-) Jeg har en overnatning i København ved min far inden jeg flyver på mandag.

De sidste par dage eller uger rettere sagt har været vilde, dog fantastiske, da jeg har haft mulighed for at se og tilbringe en helt masse tid med mine venner og familie. Det har været i form af studentertid og gilder. Sluttede af med det sidste gilde hos en af mine dejlige veninder i søndags og der begyndte det også lige så stille at slå mig hvad der rent faktisk foregik. Jeg skal rejse om lidt? Det er så sindssygt mærkeligt, men også så sindssygt fedt. Jeg ved ikke hvordan det er/har været med andre Au Pairs inden de skulle rejse, men jeg synes det er SÅ forvirrende. Jeg sætter bogstaveligtalt spørgsmålstegn ved alt for tiden. Udover det går min krop helt amok. Er træt hele tiden, virker lidt svimmel og så har jeg for guds skyld også fået et kæmpe bygkorn på mit øjenlåg. Not my time right now... EJ - vil virkelig ikke skræmme nogen, for glæder mig virkelig rigtig meget, men det er naturligt at kroppe flipper lidt ud når der sker så meget og man har så meget spænding og forventning - jeg husker hvert fald bare at slappe af og nyde den sidste tid herhjemme!! På mandag er jo uden tvivl:

Den første dag i resten af mit liv!

Og det bliver det fedeste, vildeste og mest oplevelsesrige år i hele mit liv. Føler mig efterhånden enormt klar på alt hvad USA kommer til at bringe mig og derfor er lige netop denne tid perfekt til at rejse. Som min farfar forleden sagde - det er ikke alle der bare sådan kan rive et år ud af kalenderen og bruge det på lige hvad de har lyst til - og det er bare super rigtigt. NU er tiden og jeg glæder mig glæder glæder mig :-) (mon jeg har sagt det mange gange i det her oplæg). Glæder virkelig også til at kunne poste billeder, give råd og dele oplevelser med alle som følger med, for ved hvor meget jeg selv har brugt blogs det sidste års tid til at følge med i andres liv mens de har været Au Pairs. 

I dag er udover at det er tirsdag også den dag hvor jeg begynder at pakke. Mig og mor har lavet en plan om at vi skal have tømt mit skab 100% i dag. Det betyder at ALT mit lort/tøj skal ind og ligge på stuegulvet og så skal der sorteres. Glæder mig til at der begynde at komme ting i kufferten (måske begynder det også at virke lidt mere virkeligt så), da det ellers er svært at overskue om jeg har alt eller om der er noget der skal købes. Har i hvert fald 90% styr på værtsgaverne - de sidste to køber jeg på mandag i København. Det har betydet meget for mig at der var styr på værtsgaverne og at de er velovervejet, da det er et af de første indtryk familien får af mig. Synes dog også at det har været enormt svært at finde ud af hvad de vil sætte pris på af danske ting. De forstår fx ikke hvad Kaj Boyesen eller hoptimister er. Det betyder selvfølgelig ikke at man ikke kan give dem alligevel, jeg mener bare at man godt kan give dem noget dansk uden at det virker "mærkeligt" for dem eller hvad man nu siger. Ved ikke om det overhovedet giver mening, men jeg har hvert fald gjort meget i at sætte mig i deres sted - hvad ville jeg sætte pris på at få i værtsgave? Min første tanke var noget jeg kunne bruge i forbindelse med børnene = H.C. Andersen. H.C. Andersen er en sikker vinder efter min mening og også noget som de allerede kender lidt til, så jeg har først og fremmest købt en bog på engelsk som jeg kan læse i for pigerne inden de skal i seng. Pigernes største interesse lige nu er My Little Pony og selvom det ikke er dansk, så synes jeg at sådanne nogle små skal have noget de sætter pris på og kan lege med fremfor noget dansk et eller andet de ikke forstår - så sådan to små dyr har jeg også købt til dem. Forældrene derimod vil kunne forstå og som sagt sætte pris på værtsgaver meget mere, så jeg vil derfor købe noget summerbird chokolade og en "guide til Danmark". Synes selv det er fine gaver, men det betyder selvfølgelig ikke alt. Vil meget hellere at mit store bygkorn forsvinder inden de skal se mig første gang, så jeg ikke ligner sådan en eller anden retarderet når de skal møde mig første gang, hehe. 

Det var ellers alt for nu - nu skal jeg nemlig ind og pakke :-) Et godt udgangspunkt til en pakkeliste er den her fra CC's hjemmeside hvis nogen mangler: 

http://www.culturalcare.dk/nyheder-og-tilbud/hvad-skal-jeg-pakke

Ses allesammen :-) Næste gang jeg skriver må vi se om er fra Danmark, New York eller Californien.

KNUS 

Wup Wup

Hej igen!

Så sker der lidt på Au Pair fronten igen. Så sent som for et par timer siden fik jeg mine fly planer!! Det er så dejligt at de endelig er kommet frem på min side, da det ellers godt kan være lidt svært at planlægge mht. kufferter, regler om håndbaggage m.m. Det kommer jo altid an på de forskellige flyselskaber. Det er også rart at min familie, værtsfamilie og jeg selv ved hvad der skal ske og hvornår.

Sådan her ser det ud! ^

Jeg skal dog mellemlande fra New York til Californien, men det er ikke noget som kommer til at ødelægge min rejse :-) Udover det har jeg i hvert fald to andre piger med mig dertil, så det er super fedt! Nu kan jeg hvert fald godt mærke at spændingen begynder at komme. Det er så tæt på nu at man næsten kan "smage" det store land og alt hvad det kommer til at bringe. I går fik jeg så også lavet min TB-test (Tuberkulose test) - Jeg var så sindssygt nervøs pga. min frygt for nåle, men for filan hvor var det hurtigt overstået. Det gjorde næsten heller ikke ondt for at være ærlig. Vil sammenligne oplevelsen lidt som når/hvis man bliver stukket ved tandlægen inden man skal bores. Det svier lidt, nipper lidt og så er det bare overstået! I løbet af få sekunder. Man får efterfølgende sådan en lille boble under huden (jeg vil sammenligne det med et myggestik), men den forsvinder hurtigt (ved ikke om den gør det ved alle eller om det kun er ved mig). Nu skal jeg bare lige op på sygehuset igen på fredag og have tjekket om den har slået ud eller ej (om mit immunforsvar kender TB eller ej) og indtil videre er der ikke sket en eneste ting med min arm/myggestikket eller whatever, så det er super fint og jeg glæder mig rigtig meget til at få alt det papirarbejde overstået. Håber stærkt på at kunne sende alle papierne til CC allerede på fredag, men det er nok lidt et longshot. Jeg er allerede lidt presset, da de meget gerne vil have at jeg sender dem nu, men det har været så svært at få tid til lægen osv. så de må altså vente til næste uge.

Til sidst men ikke mindst skal det lige nævnes at jeg bliver student næsten fredag! NÆSTE FREDAG JUBIII - det er så surrealistisk og inden jeg får set mig om - så sidder jeg i det fly på vej mod New York!! To eksamener tilbage i næste uge og så kan jeg se frem til en super lækker tid. Can't wait.

Indtil da... Knus og kram.
Ps: kommenter endelig hvis der er nogle som har nogen som helst spørgsmål. Jeg er efterhånden så langt inde i programmet at jeg tror jeg kan svare på næsten alt.
Pps: næsten gang jeg blogger, tror jeg at jeg laver en pakke guide eller lign. så stay tuned - måske kan i bruge det til noget - måske ikke.


COUNTDOWN: 33 DAGE

Getting closer

Hej venner.

Undskyld mit fravær fra bloggen endnu engang.. Men tiden flyver godt nok afsted lige nu. Lige pt er jeg virkelig tæt på at være færdig i skolen så med 15 officielle skoledage tilbage kan jeg næsten smage den søde studentertid og den smukke hue. Udover travlhed med arbejde og skole, så har jeg også været på studietur, som alt sammen har fyldt og trukket mig endnu længere væk fra bloggen.

Siden jeg skrev sidst er der sket lidt på Au Pair fronten. Jeg har bl.a. fået mit visa godkendt! Jubiii.. Det var godt nok lidt kompliceret - hvert fald fra min side. Var nok heller ikke helt forberedt på hvad der skulle ske og hvordan det hele fungerede. Hvert fald så havde jeg printet alt ud, som evt. skulle vises frem på ambassaden. Ville hellere være på den sikre side nu hvor jeg skulle køre helt til København for at få det godkendt. Besøget derovre tog lang tid, synes jeg. Det var nok også fordi jeg ikke måtte have min noget så elskede Iphone med derind. Man må i det hele taget næsten ikke have noget med derind. Ydermere skal man stå uden for ambassaden i en kø for overhovedet at kunne blive lukket ind - og der bliver man udspurgt om erinde derinde, id (pas) og om man har nogen form for elektronik på sig. Når man så først bliver lukket ind - vel og mærke én og én - så skal man gennem det helt store lufthavns "security" agtigt sikkerhedstjek med både sko af, tjek af krop eller hvad man siger og metaldetektor. Det var mærkeligt og meget dramatisk synes jeg. Når man så først kommer ind, så handler det faktisk bare om at sidde og vente i et venteværelse. Det var kedeligt og træls uden telefon, men jeg opfangede heldigvis lige at der var andre Au Pairs i rummet, så vi faldt heldigvis i snak og det gjorde helt sikkert den 1,5 times ventetid kortere. To besøg ved skranken senere var mit visa "approved" og jeg var et pas fattigere :-) Som heldigvis bliver sendt med posten i denne uge eller næsten sammen med visumet.

Andet end det så er jeg selvfølgelig stadig i kontakt med min dejlige værtsfamilie. Dog endnu mindre end før. Vi har begge ret travlt i hverdagen, men prøver derimod at sende lidt opdateringer over facebook osv. når der lige er tid til det. I løbet af de næste par uger skal vi helt sikkert også skype igen, så det bliver hyggeligt. Her for 2-3 uger siden fik jeg også en mærkelig besked fra min værtsmor på facebook. Jeg kunne se at det var et link til en sang, men blev alligevel lidt forvirret og undrede mig over hvad jeg skulle bruge det til lige nu og her. Måske synes hun bare den var god og ville lige dele den med mig? Hehe. Ej, der gik ikke længe før hun skrev at hun havde en overraskelse til mig når jeg kom derover. Hun sendte derefter endnu et link og jeg fandt så ud af at det var fordi hun havde købt koncert billetter til en country sanger til når jeg kom derover! Super sødt af dem min værtsfamilie at tænke på sådan noget. Så d. 31/7 umiddelbart 1-2 uger efter jeg er ankommet skal jeg til country koncert - bliver super spændende. Sangeren hedder Dierks Bentley og skulle være "the shit" derovre :-D Haha. Jeg glæder mig hvert fald.

Det var alt for denne gang, håber i nyder at læse hvad jeg har at plapre om.
Knusss

Countdown: 80 dage 



- Et lille billede som jeg kigger på hvis jeg lige tvivler på mig selv eller mine beslutninger :-)

Ambassaden

Hej alle!

Undskyld at det er så lang tid siden jeg sidste har skrevet, men der sker ærlig talt ikke så meget i denne tid. Det skyldes delvist at mange af de ting jeg skal nå inden afrejsen er nogle man tidligst må gøre tre måneder inden afrejse.

Nå, men hvis jeg prøver at huske tilbage til i slutningen af Januar hvor jeg sidst skrev så er der da sket en lille smule. Jeg har bl.a. haft rigtig svært ved at vide hvor meget kontakt det er passende at have med familien inden afrejse. I starten snakkede vi rigtig meget over Skype og i rigtig lang tid af gangen. Det har virkelig nedtonet sig en del siden sidst. Vi har ikke Skypet "live" sammen siden der slutningen af Januar tror jeg, men vi har så fundet andre måder at være i kontakt med hinanden på. Vi sender jo som sagt små videoer til hinanden på Skype og skriver vi også sammen over Facebook. Hele Facebook emnet var lidt mærkeligt i starten for vidste ærligt talt ikke hvor familiens grænse gik med sådan noget. Jeg synes personligt bare det var rart at kunne følge lidt mere med i hinandens liv på den måde, så jeg valgte at spørge dem hvad deres holdning var til det. De var helt med på den! Super fedt!! :-) Min værtsmor synes det var en super god ide, også fordi at hun synes det var vigtigt at jeg ikke "bare" var ansat, men en del af familien. Så nu skriver vi sammen over facebook hvert fald en gang i ugen og jeg kan følge med i hvad de poster med pigerne osv. Jeg kan forestille mig at andre kommende Au Pairs har overvejet det samme mht. hvor grænsen går med sådan noget og jeg må ærlig talt sige at mit bedste råd er bare at spørge! Spørg værtsfamilien om alt! Start ud med at være åben og spørg for at få svar på alt du evt. har i hovedet. Det skaber en meget mere rolig fornemmelse i sin egen krop og et bedre og mere åbent forhold til familien. Det har hvert fald gjort sådan så mit bånd med min værtsfamilie er bedre + det er meeeeget lettere at kommunikere.

Tilbage til overskriften. Jeg har virkelig skubbet min visum/visa ansøgning længe nu og besluttede mig for to uger siden at nu skulle det være nu! Og wow hvor er jeg glad for at jeg gjorde det - for hold op hvor tager det laaang tid! Man skal virkelig svare på alverdens spørgsmål og igennem diverse ting. Udover dette skulle jeg også ned og have taget et specielt pas foto som hedder 5x5 (dette er størrelses krav til en visum ansøgning) og bare lige så man ved det, så tager det ca. 30 min. før det er klart - grundet det ukurante størrelses forhold. Når man rejser med CC, så får man også en rigtig god og grundig guide til hvordan og hvad man skal svare ved alle spørgsmålene i ansøgningen på nettet, men hvad der ikke står er at man skal betale før man kan få en tid, så jeg var ved at flippe helt skråt da der stod at ingen tider var ledige resten af året :-) Haha. Det var selvfølgelig en misfortåelse. Hvert fald fik jeg det hele ordnet og har nu en tid. Det skal også lige siges at man ikke kan få en tid på ambassaden før tideligst 3 mdr. inden afrejse dato.

Hov, endnu en ting jeg gerne lige ville fortælle.. En anden god måde at holde sig lidt i værtsfamiliens tanker inden man skal afsted er at sende dem en lille ting, som kan få dem til at tænke på en. Jeg valgte at købe nogle Danmarks trøjer, som vi før havde snakket om jeg skulle have med til sommer. Det tog ca. 2 uger før de nåede frem og kostede ca. 130 kr. for 4 trøjer. Sendte dem dog i et stort brev, da jeg ikke mente at det ville betyde alverden hvis de ikke nåede frem. Vil selvfølgelig ikke opfordre andre til at gøre det samme, da det både tager tid og koster penge, men jeg synes det var en lille hyggelig og sød gestus og familien blev selvfølgelig vildt glade!! De skrev søde beskeder på dansk til mig og postede billeder på deres facebook af pigerne der havde dem på. Så det kunne ikke have været bedre. Kan desværre ikke poste billederne her, da jeg gerne vil beskytte deres privatliv indtil jeg lige får snakket med dem om det.


Håber ikke dette indlæg blev alt for forvirrende og ulæseligt da det gik lidt stærkt.
Til vi ses igen - knussss


Dage til afrejse: 121